Mysteriet om Christen Boisen's kone(r).
En af mine aner, Christen Boisen i Odgaard, Lyngs sogn, Thisted amt, er begravet
i Lyngs i 1741: "4 April Krest Bojesøn æt 70 Aar". Det er sandsynligvis ham, der
ifølge Boddum-Ydby kirkebog er født 1673 i Tvolm, Ydby sogn, formodentlig i Ydby
(annex) præstegaard:
Den 19 Maij Som Vaar Anden Pintze Dag haffde Bode Claußøn i Tholum och Hans
Hustru Elße Pederßdaatter en Søn till Daaben Ved Naffn Christen Bodesen.
Faddere:
Christen Pederßøn I Holumgaard
Jens Pederßøn I Ydbye Annex Præstegaard
Sedßell Jensdaatter
Elße Christensdaatter
Kiersten Pedersdaatter
Der findes tilsyneladende ikke noget egentligt bevis for, at denne Christen
Bodesen er den samme som min ane, Christen Boisen, men hans bror Peder, der er
født i 1671, og som 16. november 1719 overtog fæstet af "Leegaard" i Bedsted
sogn, omtales f.eks. i Tandrup fæsteprotokol som Peder Boisen, så jeg regner
med, at Bodesen er det samme som Boisen. I Ydby kirkebog findes desuden i 1675
følgende fødsel, hvor faderens fornavn i kirkebogen først er angivet som "Bode"
- og bagefter rettet til "Boije":
Dom 13 Junij haffde Boije Clausøn i Ydbye Præstegaard og hans Hustru Else
Pedersdatter en Daatter til Daaben ved naffn Johand Bodesdatter.
Faddere
Claus Nielsøn i Holumgaard Mølle
Christen Pedersøn ibid
Niels Clausøn ibid
Karen Bagersdatter? i Tholum
Anne? Poffuelsdatter
Else Clausdatter
Christen Boisen var først fæster af en mindre del af Odgaard, som da var en del
af kronens ryttergods. Hans fæstebrev var dateret 10. maj 1703 ifølge arkivalier
fra Ryttergodsarkivet. Ifølge Hassing-Refs Herreds justitsprotokol overtog han
og Peder Knudsen fæsterne allerede i slutningen af 1702.
I den ajourførte 1688 matrikel fra ca. 1710 anføres Peder Knudsen og Christen
Boisen som fæstere af den ene halvdel af Odgaard, godt 8 tdr. hartkorn. Af den
anden halvdel var ca. 6 tdr. hartkorn udlagt til underhold for herredsskriveren
for Hassing-Refs herreder. Herredsskriver Jacob Ohnesorg købte på en auktion i
1716 selv resten af den anden halvdel (godt 2 tdr. hartkorn).
I Dueholm, Ørum og Vestervig amters skifteprotokol 1720 fol. 37: Skiftet efter
herredsskriver Jacob Ohnesorg anføres Christen Boisen nu som fæster af hele
Odgaard, nemlig ialt godt 17 Tdr. hartkorn.
Christen Boisen får tilsyneladende mindst 2 eller 3 børn, nemlig:
Christen Christensen Odgaard, født ca. 1705
Niels Christensen Odgaard, født ca. 1705
og formodentlig en pige, som muligvis hed Else (eller Sidsel) Christensdatter
(Nævnes som faddere til nogle af Niels Christensen Odgaards børn) .
Hvidbjerg-Lyngs kirkebog findes desværre først fra 1730 (Dele af denne er
desuden også temmelig beskadiget), så formodningen om, at ovennævnte personer
faktisk er børn af Christen Boisen, er udelukkende baseret på senere oplysninger
primært i Hvidbjerg-Lyngs kirkebog.
Men hvem var Christen Boisens kone?
Ifølge en rimelig pålidelig kilde var han gift med en Dorthe Jensdatter. I
skiftet efter Anne Pedersdatter (Holst) den 27. november 1724 (Dueholm - Ørum -
Vestervig amters skifteprotokol 1720-28 fol. 152) er således omtalt en arving
til en søsterlod: "Sal. Margrethe Christensdatter og afg. Jens Knudsen af
Odgaard deres datter, Dorthe Jensdatter, som har til ægte Christen Boisen i
Odgaard".
I den første Hvidbjerg-Lyngs kirkebog (1730-1785) finder man følgende begravelse
i 1733: 2. p. Episp: "Christen Bojsens kone i Odgrd, 57 Aar". Og der findes
tilsyneladende ingen andre henvisninger i Lyngs kirkebog til Christen Boisen's
kone - medmindre der er tale om den "Maren Odgaard", der optræder i
fadderlisterne.
I Boddum-Ydby kirkebog 1669-1734 finder man følgende trolovelse i Ydby i 1702:
"d/ 5. Novembr: Christen Bodessøn trolovet med Sl Christen Boddens datter,
navnlig Maren Christensdatter. Den 15. Decembr: Copulerede."
Denne Christen Bodessøn er sandsynligvis min ane nr. 724, Christen Boisen.
Samtidig er der mig bekendt ingen af Christen Boisens børnebørn, der hed Dorthe
- og heller ingen af Christen Boisens børn, der hedder Margrethe. Til gengæld er
der, som også Martin Odgaard i sin bog "Odgaard Slægterne fra Thyholm" påpeger,
mindst 2 af Christen Boisens børnebørn, der hed Maren.
Til gengæld går navnet Margrethe videre hos efterkommerne af min ane nr. 435:
Dorthe Jensdatter (ca. 1672 til 1749), som altså blev gift med den anden fæster
af Odgaard, Peder Knudsen i Odgaard ca. 1702 ifølge Hassing-Refs Herreders
justitsprotokol. Denne Dorthe Jensdatter døde først i 1749: "Dorthe Jensdt:Odgrd
i Jestrup 16 Nov 77 aar".
Dorthe Jensdatter var født på Odgaard ca. 1686, tilsyneladende som enebarn af
herredsskriver Jens Knudsen og Margrethe Christensdatter. Jens Knudsen havde 2
sønner, Christen og Anders, med en tidligere kone, Apollone Andersdatter. Dorthe
Jensdatters første mand, Peder Knudsen i Odgaard, døde i 1734, 53 år gammel. Hun
blev så gift i Lyngs 14. maj 1740 med Niels Pedersen (Toppenberg) fra
Troelsgaard i Flarup i Gettrup sogn (altså før Christen Boisen var død). Se
bl.a. Sydthy Årbog 1993, side 10-21. Da Niels Pedersen Toppenberg døde 17. juli
1749, må hun så være flyttet tilbage til Jestrup i Lyngs sogn, hvor hun blev
begravet senere samme år.
Grunden til, at dette emne interesserer mig en hel del er, at Dorthe Jensdatters
mors aner kendes temmelig langt tilbage i tiden fra andre kilder, muligvis helt
tilbage til kong Kristoffer II og den danske kongerække, og der er en del andre
slægtsforskere, der angiver Dorthe Jensdatter som mor til alle Christen Boisens
børn, hvilket jeg som nævnt ovenfor ikke rigtig kan få til at stemme.
Som også nævnt i Kristian Andersen Nyrups beretning om herredsskriverne i
Odgaard - https://nyrups.dk/thy/skriverne.htm - er den eneste forklaring, at
skriveren tog fejl af de 2 fæstere i Odgaard i forbindelse med skiftet efter
Anne Pedersdatter Holst!
--------------------------------
I 1737 overtog en anden af mine aner, Jochum Pedersen, fæstet af den ene halvdel
af Odgaard, der da var ejet af Vejbjerggaard.
Jochum Pedersen var ansat på Vestervig Kloster i begyndelsen af 1700-tallet.
Omkring 1735 var han ladefoged på Todbøl gods i Kallerup sogn, og han blev den
8. oktober 1736 forlovet i Skjoldborg med Magrete Hansdatter, som muligvis
stammede fra Mors.
En lille detalje i den forbindelse er, at Jochum Pedersens kone i Lyngs kirkebog
benævnes Magrethe Hansdatter ved de 2 sidste børns fødsel (Anne og Hans) - og
tidligere Magrete Christensdatter, selv om jeg ikke har kunnet finde tilhørende
dødsfald og vielser i kirkebøgerne i omegnen - men jeg har tidligere fundet en
del unøjagtigheder i denne første Lyngs kirkebog.
Andre slægtsforskere har tidligere gættet på, at denne ukendte Magrete
Christensdatter så kunne være datter af Christen Boisen og Dorthe Jensdatter.
Jeg tror nu, at der er tale om en skrivefejl i Lyngs kirkebog.
Jochum Pedersen blev iøvrigt udlagt som barnefader til en pige, Maren, i Agger i
1730. Det kunne jo muligvis være årsagen til, at han så efterfølgende fik
ansættelse i den modsatte ende af Thy - se ovenfor.
Selv om Vestervig kirkebog først starter i 1697 og Vestervig Klosters arkivalier
brændte omkring 1701, så er jeg alligevel temmelig sikker på, at Jochum Pedersen
er født ca. 1683 på gården Øster Ulsted i Vestervig sogn som søn af Peder
(Christensen) Ulsted (død omkring 1692) og Birgithe Thomasdatter (ca. 1651 -
1738). Øster Ulsted var en forholdsvis stor fæstegård under Vestervig Kloster. I
den ajourførte version af 1688 matriklen er Jochum Pedersens bror Thomas anført
som fæster af Øster Ulsted. Se i den forbindelse Dueholm, Ørum og Vestervig
Amters skifteprotokol fol. 45B: Skiftet efter birkefoged (ved Vestervig Kloster
Birk) Christen Pedersen Ulsted 1729.
Jochum Pedersen Odgaard døde i Lyngs 21. februar 1754 i en alder af 70 år, 4
måneder og 8 dage.
En sidste detalje er, at gården Troelsgaard i Flarup i Gettrup sogn, hvor Niels
Pedersen Toppenberg og Dorthe Jensdatter Odgaard boede (se ovenfor), faktisk var
ejet af Jochum Pedersens halvbror, Peder Christensen Ulsted, der boede i den
forholdsvis store Refsgaard i Hurup sogn.
Hvis nogen skulle vide mere om ovenstående, må de meget gerne kontakte mig:
mhammer@post3.tele.dk.
7. udgave - 29. april 2025 – Morten Hammer